Ofte stillede spørgsmål

Hvordan virker formelsamlingen?

Eksamen i virksomhedsøkonomi bygger på nogle grundlæggende principper og metoder, hvorpå resultaterne skal beregnes. Disse opgaver vil altid anvende de samme metoder, og det er derfor muligt at fremstille et regneark, der, på baggrund af indtastede værdier, kan beregne et korrekt resultat samt visualisere eksempelvis en betalingsstrøm.

Hvordan ved jeg, at formelsamlingen dækker behovet?

Formelsamlingen dækker den vifte af opgaver, der har optrådt i eksamenssættene gennem de sidste år. Dette er eftertjekket ved stikprøver af tidligere eksamenssæt, og der er som noget nyt tilføjet et ESG & CSR indekseringsværktøj, der hurtigt kan hjælpe med at skabe et overblik over selskabers miljømæssige udvikling. Der vil ikke være garanti for, at alle opgaver er dækket ind, men gennem undersøgelse af tidligere eksamenssæt har arket dækket behovene for samtlige fundne tidligere hovedopgaver.

Er formelsamlingen godkendt til eksamenen?

Formelsamlingen indgår under hvad UVM.dk definerer som tilladte hjælpemidler.

"At anvende digitale hjælpemidler og undervisningsmaterialer, der opbevares lokalt på eksaminandens computer, og som ikke kræver adgang til internettet, herunder noter, ebøger m.v." - Uvm.dk

Produktet er blot et Excel-ark der, uden adgang til internette, lokalt opbevaret på computeren kan hjælpe eleven med at beregne de ønskede værdier.

 

Er der fejl i formelsamlingen?

Vi har knoklet for at få formelsamlingen klar til sommerens eksamener, så I kan have den med i hånden. Formelsamlingen garanteres ikke at være fri for fejl, og det anbefales derfor at have en vis skepsis over for de svar, der bliver fremstillet. I tilfælde af opdagede fejl, vil der blive udgivet en revideret version, som vil være tilgængelig for både nye og tidligere kunder hurtigst muligt. Formelsamlingen er et værktøj og kan derfor, ved ukorrekt anvendelse, fremstille ukorrekte resultater.


Hvad gør jeg hvis jeg opdager en fejl?

I tilfælde af at du opdager en fejl, handler det om at være hurtig på tasterne, da den første, der rapporterer en fejl, vil få pengene for købet refunderet, såfremt fejlen findes væsentlig for de svar, programmet fremstiller.